Ferrari Owners' Club Denmark - om klubben

Om klubben

Velkommen til den officielle hjemmeside for Ferrari Owners’ Club Denmark.

De første sten til det nuværende Ferrari Owners’ Club Denmark blev lagt tilbage i 1980’erne af Kaj Bertelsen – også kendt som Kaffe-Kaj – for Ferrari-ejere der mødtes til træf. Senere stiftede importøren af Ferrari i Danmark, Ole Damgaard-Nielsen, Ferrari Customers Club for firmaets kunder.

I 2003 blev de to klubber lagt sammen, blev officielt anerkendt af Ferrari SpA, Maranello, og fik navnet Ferrari Owners’ Club Denmark.

Klubben er en af de kun ca. 50 officielle klubber i verden, og tæller i dag ca. 220 danske medlemmer. Der findes ca. 700 Ferrarier i Danmark, helt fra de tidlige modeller fra 1950’erne til seneste skud på stammen.

Skulle der være spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klubben via KONTAKT OS.

Er du Ferrari-ejer og ønsker at blive medlem, så meld dig ind ved at klikke på BLIV MEDLEM.